Forside E-Handel Sådan digitaliserer du din forretning!

Sådan digitaliserer du din forretning!

1063
0
digitalisering af forretning

Driver du i dag en mindre butik, eller har du en drøm om at komme på nettet med dine varer? En webshop er en fantastisk løsning, hvis du ønsker at få hele Danmark som potentielt kundesegment. Selvom det måske lyder en anelse overvældende, så behøver det faktisk ikke at være en uoverskuelig opgave at åbne en forretning på nettet.

I dag findes der en masse forskellige webshop løsninger, som gør det nemt for forretninger at sælge varer online. Selvom nogle af løsningerne kræver en investering, så er det bestemt også muligt at komme i gang for ganske få penge, hvis man blot ønsker at snuse til forretningslivet online.

Shopify er et nemt system at komme i gang med

Ønsker man blot at komme i gang hurtigst muligt, og vil man gerne starte op uden de store udgifter, så kan man med fordel kigge mod en løsning såsom Shopify. Selvom det er muligt at investere mange hundrede tusinde kroner på et ideelt set-up, så er det bestemt også muligt at igangsætte sin egen digitale forretning for ganske få penge. Det kræver ikke meget teknisk snilde at sætte sin egen webshop op, og skulle det være en idé, der tænder en forretningsmæssig gnist i dig, så kan du overveje at outsource arbejdet med at få stablet en professionel webshop på benene med et flot og SEO optimeret webdesign.

Hvilke varer skal du sælge?

Inden du sætter dig for at digitalisere din forretning, så er det vigtigt, at du har en køreplan. Du skal først og fremmest finde ud af, hvad det er for nogle varer, du ønsker at sælge. Her er det en god idé at gøre sig følgende tanker:

–   Er der i dag efterspørgsel efter de varer, jeg vil sælge? Eller skal jeg ud og skabe denne efterspørgsel?

–   Hvordan ser konkurrencen ud? Kan jeg eksempelvis være med på de priser, som konkurrenterne sælger varerne til?

–   Er der mulighed for at ekspandere forretningen til udlandet, eller vil det være en forretning, der udelukkende har potentiale indenfor landets grænser?

Ovenstående spørgsmål skal være med til at igangsætte nogle sunde tanker. Selvom det kan være fristende at kaste sig ud i det, så skader det ikke at undersøge markedet først. Her vil du ofte kunne gøre dig nogle gode erfaringer.

Husk at tænke over markedsføringen

Når du skal i gang med at sælge varer på nettet, så skal dine potentielle kunder gerne kunne finde frem til din side. Derfor er det vigtigt, at du helt fra start overvejer, hvordan du vil markedsføre din forretning. Nogle af de gængse former for digital markedsføring er:

–   SEO (Søgemaskineoptimering)

–   Google Ads

–   Facebook Ads

Ovenstående kan du tage med i dine overvejelser, når du skal finde frem til den optimale måde at markedsføring netop dine varer på.

[Total:1    Gennemsnit:5/5]