Forside Forretning 3 måder virksomhederne finder dig og dit CV

3 måder virksomhederne finder dig og dit CV

1292
0
Attributionsmodel

Her får du insider tricks fra virksomhedernes egne rekrutteringsmetoder, som du kan bruge til at finde et job – eller blive fundet. Det sker online på internettet og du skal være klar til at bruge lidt tid på at skrive om dig selv.

De søger efter personlige profiler – med fritidsinteresser

Nogle virksomheder har særlige krav til medarbejdernes fritidsinteresser. Både for at de passer ind i fællesskabet, men også for at de kan yde deres bedste i arbejdet. Nogle digitale bureauer ansætter f.eks. kun medarbejdere der i fritiden dyrker ekstremsport. Grunden til det er at de søger energiske og målfokuserede personer til at varetage deres stillinger. Ekstremsporten viser at personen kan sætte mål og nå dem – for egen vindings skyld.

Et andet eksempel er Friluftsland, som søger efter medarbejdere der har lidt særlige egenskaber. I jobopslag og på jobsiden skriver de bl.a. som krav til nye medarbejdere ”Du skal være flittig og erfaren bruger af friluftsudstyr – og have dyrket forskellige former for aktivt udendørsliv.” Se Friluftslands jobside og læs mere om medarbejdernes interesser her.

Sæt dig ind i hvad virksomheden søger – og formuler dig deres sprog. I gammel salgsteori kalder man det at ”matche kunden” – når du går ind i deres verden og formulerer dine budskaber i deres velkendte miljø og sprogbrug.

Virksomheder søger i CV-databaser

Når en ny stilling skal oprettes i virksomheden tager flere virksomheders ansættelsesudvalg og HR-afdelinger et kig ind i CV-databaser. Et eksempel er Jobindex’ CV-database – hvor virksomheder ser anonyme CV-profiler med en masse information om kompetencer – og mulighed for at give profilet et præg om at de ønsker at komme i kontakt.

Muligheden her kræver at du udarbejdet et CV i det format som servicen understøtter. Typisk skal det være ren tekst, gerne i et punktformat, som er letlæseligt. Du kan normalt ikke vedhæfte PDF og foto i denne type database, men du skal alligevel have det parat, da virksomhederne ofte efterspørger det.

Søgning på LinkedIn og sociale medier

Ikke overraskende bruger virksomheder og rekrutteringsbureauer LinkedIn til at finde potentielle kandidater. De kan simpelthen skrive ”titel + by” og finde specialister i deres område. Det virker meget godt. Bureauer søger også efter uddannelsernes titel – hvis de søger nyuddannede.

Tip: Prøv evt. selv at tage din egen titel og din by – og søg efter det via LinkedIn. Kommer du selv frem? Hvilke ord står der i de profiler, som kommer frem i søgeresultaterne? Brug den inspiration til at formulere din profiltekst og tilhørende beskrivelser under arbejdserfaring.

Tjek også dine sociale profiler på Facebook, Instagram og Twitter. Understøtter de din fortælling om dig selv? Log ud af de forskellige platforme og gå til din profil for at se den, som en eventuel arbejdsgiver vil se den. Er der fotos, som viser dig i ved at bestige et bjerg eller udføre ekstremsport? Vises uheldige og personlige opslag som offentlige opslag?

Sluk for de uheldige opslag i dine privatlivsindstillinger, så kun venner kan se det – og slet gerne gamle billeder helt. Måske er din kommende arbejdsgiver ven/følger af dig online – eller ”Venners venner”, som kan have udvidede rettigheder.

[Total:1    Gennemsnit:5/5]

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here