Dagens tip omhandler brugen af videoer til din virksomhed. Hvad end du ønsker at fremme din forretning på selve din hjemmeside, på de sociale medier eller i dine annoncer på eksempelvis Facebook, så ér videoer bare vejen frem den dag i dag.
En video behøver ikke være en dyr og svær ting at komme igang med. Det kan tværtimod blot være dig, der sidder og fortæller omkring jeres koncept, eller en sjov video hvor jeres produkt vises, hvor der ikke nødvendigvis er tale indblandet. Videoer giver generelt markant bedre priser i annoncearbejdet på især Facebook (end statiske billeder), og det kan endvidere være med til at holde de besøgende på din hjemmeside, hvilket mindsker bounceraten og gør derved din hjemmeside mere attraktiv for Google at vise i søgeresultaterne.
Brug videoer i dine annoncer
Der er ingen tvivl om, at skal man igang med at annoncere på de sociale medier (herunder især Facebook), så kan du med fordel bruge videoer. Dels er de billigere i drift, og dels skaber det en helt anden form for connection mellem dig og dine potentielle kunder. Det er endvidere alment kendt, at videoer ofte er 30-50% billigere end almindelige tekst/billede annoncer. Der er med andre ord mange penge at hente, hvis du først får lavet en god video til formålet!
Hold på dine besøgende – præsenter dem for en video
En ting som giver Google indikation om hvorvidt din hjemmeside er værd at vise til de søgende brugere eller ej, er hvor hurtigt brugeren går ud af din hjemmeside. Med andre ord bounce-raten. Det handler om at bibeholde brugerne så længe som overhovedet muligt på din hjemmeside, så Google kan se, at du har noget fantastisk indhold der er til gavn for brugerne. En video er bl.a. med til at holde på dine besøgende.
Som tidligere nævnt, så behøver der ikke være en dyr affære at få sat en video sammen. Er det eksempelvis et produkt du sælger, så kan en 30 sekunders præsentation af produktet eller 30 sekunder af produktet i aktion være en ganske fremragende kilde til øget salg og synlighed i søgemaskinerne.
Du kan få inspiration til at lave din næste video herunder: