Forside Hus & Have Dette skal du huske, når du skal til rejsegilde

Dette skal du huske, når du skal til rejsegilde

41148
0
Rejsegilde

Er du så heldig at være inviteret til rejsegilde hos dine venner, familie eller andre bekendte? Så skal du naturligvis huske, at du bl.a. skal medbringe en gave. Men skal man også medbringe noget til håndværkerne? Og i så fald hvad?

Der er flere spørgsmål, der skal besvares. Denne artikel giver dig derfor et bud på, hvad du skal huske, når du skal til rejsegilde. Ved at læse teksten igennem undgår du således pinlige situationer, som kan optræde, når du glemmer vigtige ting til rejsegilde.

Et rejsegilde: Hvad er det egentligt?

De fleste ved måske, hvad det vil sige, når man skal til rejsegilde. Men i det tilfælde, at du ikke er helt sikker på, hvad det egentligt betyder, kommer her en hurtig forklaring.

Når man taler om et rejsegilde, taler man om et gilde/en fest, som bygherren holder for sine håndværkere. Herforuden er det typisk, at også familie og venner m.fl. er inviteret med til festlighederne.

Rejsegildet bliver afholdt i forbindelse med bygningen af et nyt hus. Det bliver afholdt, når mureren er færdig med sit arbejde, og når husets tagkonstruktion er blevet rejst. Dette tidspunkt markerer en delvis afslutning af den store arbejdsopgave, og man afholder derfor et lille gilde i samme forbindelse.

Gildet er som regel kendetegnet ved at byde på grillpølser og brød samt øl til gæsterne. Det er derfor ikke en ”fancy” fest, men mere bygherrens måde at takke sine håndværkere for det allerede udførte arbejde.

Det skal du huske som bygherre

Som bygherre er det dig, der holder rejsegildet for dine håndværkere. Det betyder ikke, at du skal sørge for gaver til dem. I stedet skal du blot sørge for at afholde gildet og sørge for en bid mad og noget koldt at drikke. Som nævnt lige ovenfor, er det typisk i form af kolde øl og grillpølser. Du behøver derfor ikke at stille an med det helt store festmåltid – det er ikke nødvendigt til et rejsegilde.

Det skal du huske som håndværker

Når du som håndværker skal til det rejsegilde, som din bygherre afholder, så skal du faktisk ikke medbringe noget. Gildet bliver afholdt for dig og din arbejdspræstation.

Du skal dog være klar til at hænge kranse og vimpler op på tagspærret, som andre gæster evt. medbringer til gildet. Ellers skal du blot nyde en kold øl og nogle lækre grillpølser.

Det skal du huske som gæst til et rejsegilde

Når du er blevet inviteret af din nabo, din gode ven/veninde eller af et familiemedlem til at deltage i deres rejsegilde, så er der visse ting, som du skal huske.

For det første er det meget almindeligt, at du giver værten/bygherren en gave. Dette er både som en tak for invitation samt for at ønske tillykke med det fremskridende byggeprojekt.

Når du skal finde en gave til den person, som afholder rejsegildet, så behøver det ikke at være det helt store. Som nævnt ovenfor, er et sådant gilde ikke en ”fancy” fest, og derfor skal du heller ikke komme med en kæmpestor gave. Alt efter tradition og din relation til vedkommende, vil en gave på omkring 200-300 kr. typisk være nok.

Som gæst til rejsegilde er det desuden god skik at komme med en lille ting til håndværkene også. Dette er for at markere en anerkendelse af deres arbejde på byggeprojektet. Heller ikke denne gave behøver at være det helt store. Et par specialøl e.l. gør som regel tricket.

Hvis du mangler idéer til, hvilken gave, du skal købe, når du skal til rejsegilde, så kan du finde meget mere inspiration lige her.

[Total:263    Gennemsnit:2.5/5]

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here