Forside Annonce Guide til effektiv onboarding af nye medarbejdere

Guide til effektiv onboarding af nye medarbejdere

157
0
onboarding

At få onboardet nye medarbejdere på den helt rigtige måde er alfa og omega for det fremtidige samarbejde. Nye medarbejdere kommer typisk med en stor portion motivation, som du skal sørge for at forløse.

Desværre evner ikke alle arbejdspladser at få kørt nye folk i stilling, hvilket kan koste dyrt. De første dage kan nemlig være afgørende for, om det bliver et vellykket samarbejde eller ej. Derfor er der al mulig god grund til at investere i denne ledelsesdisciplin, som går under navnet onboarding.

Onboarding er også kendt som organisationssocialisering.

Fire tips til succesfuld onboarding (og preboarding)

Uanset om virksomheden i forvejen tæller 5 eller 100 medarbejdere, så bør der bruges tid og øvrige ressourcer på at give nye medarbejdere den bedste start og de bedste forudsætninger for at præstere.

Normalt kommer man langt med et fast håndtryk og et stort smil, når man skal gøre et godt førstehåndsindtryk, men når det kommer til nyansættelser og onboarding, så skal der lidt mere til.

Mange virksomheder bruger en mindre formue på rekruttering af medarbejdere. Denne investering vil i bund og grund kunne være spildt, hvis man ikke formår at få det maksimale ud af de folk, man vælger at hyre. Derfor har vi sat os for at give dig fire knivskarpe tips til succesfuld onboarding:

  1. Engagér hele teamet – Mange tror, at onboarding udelukkende er en ledelsesdisciplin, men faktisk får det man det bedste resultat, hvis man engagerer hele teamet. Det er nemlig vigtigt, at den nye medarbejder føler sig velkommen, godt tilpas og respekteret blandt ikke kun ledelsen, men også blandt de øvrige medarbejdere. Nyansatte skal bydes pænt velkommen og bør hjælpes i gang af alle i teamet. Dette bør du forberede dine nuværende medarbejdere på.
  2. Der skal være 100 % styr på det praktiske – Selvom det sociale vægtes højt af de fleste, så er det ingen hemmelighed, at de fysiske rammer også er af stor betydning. Derfor er det vigtigt, at alt det praktiske spiller. Det er f.eks. afgørende, at den nye medarbejder har adgang til alle nødvendige redskaber, herunder computer, papir, skriveredskaber, telefon osv.
  3. Hold statussamtaler og vær åben over for feedback – Derudover er det en rigtig god idé at holde statussamtaler fra tid til anden. For både leder og medarbejder kan det være rart at gennemgå, hvordan det går, og hvad der evt. kan gøres bedre. For nye medarbejdere (såvel som alle andre medarbejdere) er det alfa og omega, at man føler, at man bliver lyttet til og taget seriøst. Dette gælder første arbejdsdag, men så sandelig også både måneder og år efter ansættelsen. 
  4. Brug også ressourcer på preboarding – Preboarding er, ligesom onboarding, en enorm vigtig disciplin. Allerede lang tid inden første arbejdsdag kan du gøre noget for at få den nyansatte til at føle sig velkommen og til at føle sig velinformeret. Det er f.eks. i denne proces, at du kan sende informationsbreve, invitationer til fredagsbarer og meget mere.
[Total:2    Gennemsnit:5/5]